Bøde for manglende registrering i RUT: Sådan er reglerne

I løbet af 2018 og 2019 har Arbejdstilsynet skærpet kontrollen, og derfor er der en forhøjet risiko for at få en bøde, hvis registrering i RUT (Registret for Udenlandske Tjenesteydere) mangler. Den almindelige bødesats er 10.000 kroner, men den kan nemt blive forhøjet, hvis samme virksomhed gentager sine fejl. Her får du et overblik over reglerne for RUT, samt hvilke bøder du kan forvente, hvis din virksomhed ikke lever op til kravene.

Et overblik over reglerne

Alle udenlandske virksomheder, som midlertidigt har planer om at udføre arbejde i Danmark, uanset om det er for en anden virksomhed eller for en privatperson, skal lade sig registrere i RUT. Aktiviteten skal anmeldes uanset størrelsen på virksomheden. Desuden gælder det uanset om du er en enkeltperson som bare er selvstændig, eller om du driver en større virksomhed, som midlertidigt sender en gruppe af medarbejdere til Danmark.

I virksomhedens RUT registrering skal der fremgå oplysninger om arbejdssted, periode, medarbejdere og lidt mere. Registreringen kan laves online, og det er gratis. Virksomhedens opgaver i Danmark skal senest anmeldes på dagen, hvor arbejdet starter, så det er klogest at gøre det lidt tid i forvejen. Det foregår som sagt elektronisk, men hvis du akut skal anmelde erhvervsaktivitet i Danmark, og der er problemer med internetformularen, kan du kontakte Arbejdstilsynet eller Erhvervsstyrelsen som et alternativ. Det er klogest at hyre et bureau til at hjælpe med RUT anmeldelsen, simpelthen for at undgå uforudsete problemer.

Hvis Arbejdstilsynet finder ud af, at der ikke er lavet en RUT registrering, eller hvis der simpelthen bare mangler informationer i anmeldelsen, kan den pågældende virksomhed risikere en relativt stor bøde. Og det er trods alt værd at undgå.

Har du fået en bøde?

Du risikerer en bøde, hvis du ikke er registreret i RUT, eller hvis oplysningerne i registret ikke er aktuelle.

Den mest almindelige bøde lyder på 10.000 kroner. Det vil næsten altid være denne pris, som en udenlandsk virksomhed skal betale, hvis der ikke er indberettet om aktiviteterne til RUT.

Hvis en udenlandsk virksomhed gentagne gange udfører opgaver i Danmark uden at anmelde til RUT, kan bøden øges til 20.000 kroner. En anden regel siger, at hvis virksomheden ikke efterkommer påbuddet fra Arbejdsstyrelsen, kan der gives yderligere bøder på mindst 1.500 kroner pr. dag, hvis virksomheden fortsat ikke lader sig registrere korrekt i RUT, mens det danske arbejde er i gang.

Der er altså lidt forskellige bøder, som man kan risikere. Det er klart bedst at få styr på RUT registrering fra start, således at der ikke bliver nogle uforudsete udgifter senere. Det er relativt nemt at registrere sig i RUT – du kan nemlig få hjælp af et bureau, der specialiserer sig med udenlandske arbejdere i Danmark. En anden vigtig ting er altid at sørge for, at oplysningerne holdes opdaterede: For eksempel hvis virksomheden skal varetage en ny opgave i Danmark, der adskiller sig fra en tidligere opgave.

RUT bruges af myndigheder og organisationer

RUT bruges både af offentlige danske myndigheder, som eksempelvis Arbejdstilsynet og SKAT. De holder primært øje med, om virksomheden følger danske regler, og om alt er registreret korrekt.

Arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger og andre organisationer kan dog også bruge RUT, hvis de finder det nødvendigt. En dom fra juni 2019 har dog afgjort, at dele er RUT ikke længere skal ligge åbent til skue. Tidligere kunne alle og enhver se, hvor udenlandske virksomheder arbejdede i Danmark. I dag er de fulde oplysninger i registret kun forbeholdt for offentlige myndigheder og for arbejdsmarkedets organisationer.

More Articles for You

Schæferhund

Schæferhunde er kendte for at være arbejdsomme. Derfor er schæfere det foretrukne valg for alle, som har brug for en …

Rottweiler

Rottweileren er en af de ældste hunderacer, og den er blevet brugt til mange formål igennem årene. Først som hyrdehund, …

Labrador

Labrador retriever er den mest udbredte hund på verdensbasis, og det er også en af de mest populære herhjemme. Labrador …

Golden retriever

Golden retriever er en britisk hunderace som tilhører gruppen af retrieverhunde. Det er en fremragende familiehund, og det er en …

Fransk bulldog

Fransk bulldog er en af de mest ikoniske og genkendelige hunderacer. De er små, kompakte og muskuløse. Hvis du leder …

Cavalier King Charles Spaniel

Cavalier King Charles Spaniel er en meget traditionel hunderace som har sin oprindelse i England. Det er en populær selskabshund, …