Rottweiler

Rottweileren er en af de ældste hunderacer, og den er blevet brugt til mange formål igennem årene. Først som hyrdehund, siden i militær- og polititjeneste, og nu også som kæledyr. Rottweilere er stærke og frygtløse, men samtidig kærlige og loyale.

Fakta om Rottweiler

Navnet rottweiler kommer fra den sydtyske by Rottweil, hvor den moderne race har sin oprindelse. Racen kan dog spores tilbage til Romerrigets tid, hvor man fremavlede den som en hyrdehund. I det sydlige Tyskland tog de racen til sig, da man havde brug for en stærk hund til at beskytte de lokale kvæg.

politi rottweiler

Senere opdagede man, at rottweileren fungerede godt som tjenestehund i politiet, og det har gjort det til en særdeles populær hund – både i Danmark og i udlandet.

Den har et udseende, som gør, at andre dyr omgående viser respekt. En rottweiler er nemlig stærk og kompakt. Det er en af de mest muskuløse hunderacer, og den har desuden et stærkt tandsæt med brede kæber og mange tænder.

Størrelse og vægt

Skulderhøjden ligger mellem 61 og 68 centimeter for hanner, mens vægten er omkring 50 kg. Tæver er gennemsnitligt 5 centimeter lavere og 8 kilo lettere. Trods mange muskler er det en smidig hund med masser af udholdenhed.

Rottweilere har en tæt og kort pels, som består af dækhår. Farven er primært sort, men med brune aftegninger.

Alder

Desværre har rottweileren en forholdsvis kort levetid og lever normalt kun mellem 8 og 10 år.

Opførsel, trivsel og behov

Rottweilere er kendte for at være frygtløse og selvsikre. De går gerne forrest og beskytter flok og familie. Hvis du ønsker en intelligent hund, som er opmærksom på omgivelserne, lever rottweilere bestemt op til kravet. Rottweilere er i høj grad egnede som vagthunde.

Du skal dog samtidig forvente at kæle din rottweiler, for det er den glad for. Den har brug for selskab, og den har brug for at blive luftet. Vær sikker på at den får brugt sin energi regelmæssigt.

Der er enkelte problemer relaterede til rottweilere. Først og fremmest er der helbredsproblemer, da rottweilere i stigende grad oplever sygdomme relaterede til hjerte og led. Derfor har de brug for motion for at holde sig i gang. Husk at fodre din rottweiler med sund og nærende mad: En rottweiler tager nemt på i vægt og har selv svært ved at styre sine spisevaner. Hvis en rottweiler ikke er ansvarligt opdraget, kan den finde på at bide. Derfor står den på observationslisten i Danmark og betragtes indimellem som en farlig hund. Det er vigtigt, at du bruger tid med hunden, så den er disciplineret.

More Articles for You

Sådan køber du hundefoder på nettet

Har du en hund? Så ved du, at hundefoder hurtigt bliver dyrt, men det er trods alt en nødvendighed. Der …

Schæferhund

Schæferhunde er kendte for at være arbejdsomme. Derfor er schæfere det foretrukne valg for alle, som har brug for en …

Labrador

Labrador retriever er den mest udbredte hund på verdensbasis, og det er også en af de mest populære herhjemme. Labrador …

Golden retriever

Golden retriever er en britisk hunderace som tilhører gruppen af retrieverhunde. Det er en fremragende familiehund, og det er en …

Fransk bulldog

Fransk bulldog er en af de mest ikoniske og genkendelige hunderacer. De er små, kompakte og muskuløse. Hvis du leder …

Cavalier King Charles Spaniel

Cavalier King Charles Spaniel er en meget traditionel hunderace som har sin oprindelse i England. Det er en populær selskabshund, …